I denne udgave

TimeLog Project 5.0 er på vej ud til alle

Få hjælp til at bruge de nye funktioner

TimeLog Salary afløser TimeLog Flex

Integration med SalesForce

Udviklingen peger på mere integration

 

 

TimeLog Nyhedsbrev · June 2009

 

 

 

 

TimeLog Project 5.0 er på vej ud til alle

Efter lang og grundig beta-test er opdateringen i fuld gang.

For et par uger siden ændrede TimeLog Project 5.0 status fra at være i beta og til at være klar til frigivelse. Alle nye kunder begynder med den nye version, mens nuværende kunder opdateres løbende i den nærmeste fremtid.

Inden opdatering sender vi altid en e-mail og hører om datoen passer. Alle opdateringer foregår om natten mellem kl. 02.00 og 06.00.

 

 

Få hjælp til at bruge de nye funktioner

Et væld af nye redskaber står til din rådighed, men hvordan kommer du i gang?

Et godt sted at begynde er at læse dokumentet Nyheder og forbedringer i TimeLog Project 5.0. Hvis du vil gå dybere ind i betalingsplaner, kan du læse et whitepaper, som gennemgår konceptet og viser eksempler.

To videointerview går tæt på den nye version: Implementeringskonsulent Simon Ravn Joensen fortæller, hvordan en forbedret proces for fakturering vil gøre dit arbejde nemmere. Adm. direktør Søren Lund gennemgår beregning af værditilvækst og den økonomiske kobling mellem projektstyring og fakturering.

Du kan få konsulentbistand i form af en tilstandsrapport og et opdateringskursus . Tilstandsrapporten ser på, hvordan I bruger TimeLog Project i dag, og hvordan I kan få større udbytte. Opdateringskurset fokuserer på at forklare og vise de nye funktioner i TimeLog Project og indarbejde dem i jeres forretningsprocesser.

Kontakt Simon Ravn Joensen på srj@timelog.dk eller telefon 70 200 645.

 

 

TimeLog Salary afløser TimeLog Flex

Nyudviklet lønmodul med større tyngde.

TimeLog Flex er et modul til styring af overtid, afspadsering og flex, som har savnet den fornødne tyngde. Derfor erstattes det nu af et nyudviklet lønmodul med navnet TimeLog Salary. Det er nu muligt at oprette et ubegrænset antal fraværs- og arbejdstidskoder til håndtering af fx overtid på 150% eller 200%, kompenseret fravær og udbetalt overtid. Vælg, om lønkoderne skal kompenseres på flex, på løn eller slet ikke, og hvilken beregningsfaktor, der kompenseres med.

 

 

Integration med SalesForce

TimeLog Connect er en ny serie af integrationsløsninger. Det første produkt er TimeLog Connect for SalesForce , der er en fuldautomatisk synkronisering af kunder og kontaktpersoner mellem TimeLog Project og SalesForce, verdens førende SaaS-baserede CRM-løsning. Desuden er det muligt at overføre nøgletal om projekter og omsætning fra TimeLog Project til SalesForce.

TimeLog Connect for SalesForce er netop nu ved at blive testet i en beta-version og bliver frigivet den 1. august 2009. Næste produkt i serien bliver TimeLog Connect for e-conomic. e-conomic er et online regnskabssystem for små og mellemstore virksomheder.

Kontakt Simon Ravn Joensen på srj@timelog.dk eller telefon 70 200 645.

 

 

Udviklingen peger på mere integration

Fra kundetilfredshedsundersøgelsen ved vi, at mange kunder efterlyser flere muligheder for at integrere TimeLog Project med andre systemer. Derfor er vi gået i gang med at udvikle et nyt API, der bliver fundamentet for nye integrationsløsninger. I første omgang fokuserer vi på den del, der handler om tidsregistrering, så vi også hurtigt kan komme i gang med at udvikle en ny version af TimeLog Tracker.

 
 
 
 
 

 

FAQ – en samling af de mest almindelige spørgsmål

TimeLogs supportafdeling har samlet en liste over de mest almindeligt forekommende spørgsmål. Sandsynligvis er du ikke den eneste, der gerne vil vide, hvordan du fx får tildelt et nyt password eller flytter registreringer fra et projekt til et andet.

 

Forklaringen findes i den projektøkonomiske ordliste

Hvordan ser et Gantt-kort ud? Hvad er statens takst for befordringsgodtgørelse? Hvad er formlen for ekstern procent på arbejde i TimeLog Project? Disse og flere spørgsmål besvares på den nye projektøkonomiske ordliste.

 

Videoer viser, hvordan du gør

Som noget nyt kan du nu se video tutorials – eller instruktionsvideoer – som guider dig igennem forskellige opgaver. Lige nu kan du få hjælp til tidsregistrering i ugesedlen, ferieregistrrering og fakturering med TimeLog Project 5.0.